Transport af gods kan udføres som landevejstransport, søtransport, jernbanetransport eller lufttransport.
Hvis transporten har såvel afsendelses- som bestemmelsessted i Danmark, er det en national landevejstransport. Transporten er ikke er omfattet af præceptiv lovgivning, og der er aftalefrihed på området.
Internationale landevejstransporter er omfattet af ”Lov om fragtaftaler ved international landevejstransport ”CMR-loven”. Transporten er international, hvis transporten foregår mellem flere stater, hvor mindst en af staterne har tiltrådt CMR-konventionen.
Loven er præceptiv, d.v.s. at lovens bestemmelser er gældende, uanset hvilken aftale parterne har indgået.
Fragtføreren har et objektivt ansvar jf. CMR-loven, idet fragtføreren er ansvarlig for bortkomst og beskadigelse af godset, som indtræffer i tiden fra overtagelsen indtil afleveringen og for forsinket aflevering.
Fragtføreren er dog fri for ansvar, hvis han godtgør, at bortkomsten, beskadigelsen eller forsinkelsen skyldes fejl eller forsømmelse fra den berettigedes side, anvisninger fra denne, der ikke er foranlediget af fejl eller forsømmelse fra fragtførerens side, godsets egen beskaffenhed eller forhold, som fragtføreren ikke kunne undgå, og hvis følger han ikke kunne afværge.
Ved synlige skader skal der reklameres straks jf. CMR-loven, og ved usynlige skader skriftligt inden 7 dage. Konsekvensen af at der ikke reklameres rettidigt, er, at godset anses for modtaget i den i fragtbrevet angivne tilstand.
Ved forsinkelse er reklamationsfristen 21 dage. Modtageren mister retten til erstatning for forsinkelse, hvis han ikke inden udløbet af fristen skriftligt har meddelt fragtføreren, at han vil påberåbe sig forsinkelsen.
Forældelsesfristen er 1 år, dog ved forsæt eller grov uagtsomhed 3 år. D.v.s. at søgsmål skal anlægges inden et år, eller hvis der er udvist forsæt eller grov uagtsomhed, inden tre år.
Ved bortkomst og beskadigelse er fragtførerens erstatningsansvar maksimeret til 8,33 SDR pr kilogram beskadiget eller bortkommet gods.
Ved forsinkelse skal fragtførerens erstatte skaden, men erstatningen er maksimeret til fragtbeløbet.
Søloven, lov nr. 856 af 2010-07-01 regulerer søtransporten.
Søloven sondrer imellem om det er en stykgodstransport Kap 13 eller befragtning af skib Kap 14 herunder rejse- og tidsbefragtning eller befordring af passagerer og rejsegods Kap 15.
Transportøren er ansvarlig for godset, medens det er i hans varetægt i lastehavnen under transporten og i lossehavnen.
Transportørens ansvar omfatter således tingskade, bortkomst og forsinkelse. Ansvarsgrundlaget er culpa med omvendt bevisbyrde. Transportøren er dog ansvarsfri, hvis han godtgør, at tab eller skade er en følge af fejl eller forsømmelse i navigeringen eller behandlingen af skibet udvist af skibsfører, mandskab, lods eller andre, der udfører arbejde i skibets tjeneste, eller
brand, medmindre den er forårsaget ved fejl eller forsømmelse af transportøren selv.
Erstatning for beskadiget eller bortkommet gods skal fastsættes med udgangspunkt i værdien af gods af samme slags på den plads og det tidspunkt, hvor godset i overensstemmelse med transportaftalen blev eller skulle have været udleveret.
Transportørens erstatningsansvar er maksimeret til 667 SDR for hvert kollo eller anden enhed af godset eller 2 SDR pr. kilo bruttovægt af det gods, som er tabt, skadet eller forsinket, afhængigt af, hvad der giver det højeste beløb.
Ved forsinkelse er transportørens ansvar maksimeret til et beløb svarende til to og en halv gange den fragt, der skal betales for det forsinkede gods. Erstatningsansvaret kan dog ikke overstige den samlede fragt.
Forældelsesfristen er 1, 2 eller 3 år afhængig af, hvilket fordring det drejer sig om.
Nationale jernbanetransporter af gods er reguleret af DSB-loven og godsbefordringsreglementet.
Reglerne er præceptive, og der er objektivt ansvar for transportøren.
Internationale jernbanetransporter af gods er reguleret af CIM- konventionen.
CIM reglerne er præceptive, og der er objektivt ansvar for transportøren.
Lufttransport reguleres af lov om luftfart nr. 959 af 2011-09-12, og Montreal konventionen af 28. maj 1999.
Luftfartsloven – bygger på Warszawa-konventionen med ændringer i Haag-protokollen af 28. september 1955.
Transportørens ansvarsgrundlag er objektivt for tab af eller skade på gods. Transportøren slipper dog for ansvar i en række tilfælde, herunder bl.a. i det omfang skaden skyldes fejl eller mangler ved det indskrevne rejsegods eller dets beskaffenhed.
I praksis vil parterne dog ofte have aftalt, at lufttransporten af gods udføres i henhold til Air Waybill og IATA´s Conditions of Carriage for Cargo.
Forældelsesfristen er 2 år.